Det er jo desværre ved at være for koldt til at have bare tæer i sandalerne udenfor.
Og hvis du ligesom mig har haft dine Shangies på dagligt i løbet af sommeren - både på stranden og til havefest, så trænger de sikkert til en kærlig rengøring.
Og ved du hvad? De kan sagtens vaskes - og bagefter kan du jo tage dem i brug indenfor eller tage dem med på vinterens ferie.
Shangies kan godt tåle vand.
Læg dem blot i blød og lad dem tørre, så er de så gode som nye.
Sådan gør du:
1) Fyld en balje med lunkent vand og vaskepulver.
2) Læg dine Shangies ned i baljen og lad dem ligge i blød minimum 10 min.
3) Gnub eventuelle snavsede pletter væk med hænderne.
4) Skyl efter med rent vand.
5) Lad dem lufttørre til du igen kan stikke dine fødder i dem.